Holdskak 2001/02 - en lille status

Når nu jublen har lagt sig lidt over oprykningen til 2.division er det på tide at gøre en lille status over sæsonen. Tre hold besætter en 1.plads og et enkelt på en 2.plads og de 2 resterende hold undgår nedrykning. Det er vist den bedste sæson i mange år for klubben.

3.division

Holdet havde en 5.plads som sit mål og så endte holdet altså som nr.1!! Det var der ingen i klubben der havde turde gættet på. To spillere, Kristian K Jensen og Morten K Poulsen havde en stor andel i holdets succes. De scorede begge 6 point. Og tro det eller lad være: holdet skal nok klare sig i 2.division

AI

Her var der ikke så meget succes. Holdet endte på 5.pladsen. Efter at Århus havde trukket sit hold fra gruppen, var der ikke stor spænding i gruppen om vindere og tabere. Topscore på holdet blev Eskild Ebbesen med 3½ point af 6 partier. Men man må nok skuffes lidt over holdets resultater.

AII

Holdet lå hele sæsonen til at rykke ned. Men om det ikke lykkedes at redde sig i sidste runde med en sejr. Holdet består primært af juniorer samt enkelte "ældre" spillere. Det var næsten forventet at det blev en kamp for at overleve i gruppen. Holdet havde da også et stort overforbrug af reserver. Syv blev det til ialt. Der var kun en spiller, Ove Kehlet, som deltog i alle syv kampe. Topscore på holdet var Sune K Sørensen med 5 af 5.

BII

Egentlig var holdet rykket op i a-rækken, men lod sig frivilligt dumpe tilbage i B-rækken, da man i kredsen fik genoprettet en skakklub i Odder, som så hoppede ind i på Vibys plads i a-rækken. Og godt det samme. Vi kan næsten ikke have 3 hold i samme række. Holdet lå hele tiden blandt de 3 bedste i gruppen. Og i sidste runde lykkedes det at hive en sejer hjem og blive nr. 2 i gruppen. Her blev Jürgen Fode topscore med 5 point af 7.

CII

Før sidste runde skulle holdet kun score ½ point i den sidste kamp for at ende på 1.pladsen. Og ingen tvivl. Man vandt selvfølgelig med 3½ point over Åbyhøj. Topscore på holdet blev Michael Würtz med 5 af 6 point.

DII

Her kom der også en lille godbid til klubben. Holdet vandt over Skødstrup i sidste runde med 3½ point og blev dermed nr.1. Ganske godt klaret. Og atter må man hive en spiller frem som topscore: Max Jansen-Lange med 6 af 6. Den unge mand må siges at være i fremdrift.

Nyheder