Dvoretsky på besøg i Viby Skakklub!

Efter meget positiv respons på vores besøg af Artur Yusupov, hvor han i foråret 2003 forestod undervisning af Viby Skakklubs stærkeste spillere, kan vi nu med stor glæde præsentere Mark Dvoretsky der vil være i Århus i tidsrummet 24.-28. November.

Mark Dvoretsky har trænet mange af verdenstoppens spillere, fx var også Peter Heine en uge i Moskva for at få træning af Mark, ikke for ingen ting at han bærer prædikatet "verdens bedste træner"!!

Sidst han var i Århus bl.a. for at træne de danske stormestre var 1999, hvor han via sine meget anerkendte træningsmetoder gjorde et eftertrykkeligt indtryk på deltagerne, og nu byder muligheden sig så igen.

Tirsdag d. 25. november vil der således blive afholdt et åbent træningsarrangement for de første 16 tilmeldte spillere, så skynd dig allerede nu at ringe og sikre dig en plads! Giv dig selv 4 timers intensiv træning med "Verdens Bedste Underviser"!!

 

Niveau:

Styrkemæssigt vil der blive lagt et niveau på ca. 1800 – 2250 i rating, men kun som rettesnor, for selvfølgelig vil man stadig få meget lærdom og inspiration selvom man ikke lige helt ligger inden for dette spektrum!

 

Tema:

Der vil blive undervist i emnet "initiativ og udvikling", et emne som alle vil have stor gavn af, også den håbefulde fremadstormende spiller!!

 

Sted:

Arrangementet bliver afholdt i Viby Skakklubs lokaler, på Lokalcenter Viby, Kongsgårdsvej 6, 8260 Viby J

 

Tid:

Tirsdag d. 25. november kl. 19-23

 

Pris:

Beskedne 250 kr. for 4 timers undervisning af "Verdens Bedste Træner"!! Prisen er sågar inklusiv en stor sandwich + 1 øl/sodavand.

 

Tilmelding:

Kommer til at foregå efter først-til-mølle princippet, dog forbeholder vi os ret til at sørge for passende variation i klubtilhørsforhold, så der fx ikke er 12 fra samme klub!

Tilmelding til Jesper Skjoldborg på tlf. 40 40 41 50


Nyheder