3. division, 7. runde: Viby - Esbjerg 4 - 4

En flad afslutning

Sidste runde blev lidt en kamp der bare skulle overståes, efter at det stod klart at vi ville ende med en midterplacering. Den største dramatik bestod i at vi blot var 7 mand klar da vi skulle afsted. Det lykkedes dog at opspore den glemsomme Morten Kjær og sidste bil var da også fremme næsten ved kampstart.

De fleste af holdets spillere var ret fredeligt indstillet - i løbet af 20-30 minutter havde Jesper, Kristian og Steen alle røget fredspiben. Og en time senere stod også Morten og Lars noteret for remiser på tavlen. Bjarne ville sikkert også gerne have indgået en fredelig aftale, men han gik grueligt galt i åbningen, og måtte strække våben efter bare to timers spil.

asbjorn.jpg (48806 bytes)
Asbjørn - dagens helt.

Tilbage sad så Henning Matzen og dagens reserve Asbjørn Korsholm. De to var tydeligvis mødt frem med den rette indstilling! Og begge opnåede lovende stillinger. Ja, Asbjørn fik faktisk hurtigt en klart bedre stilling, og det lignede en lynsejr, men "komplikationer" stødte til, og så måtte Asbjørn arbejde lidt mere for sagen. Men en FLOT debut på klubbens 1. hold. Og vel næppe sidste gang at vi har set Asbjørn optræde her.

Henning sled og slæbte for at hive en matchsejr hjem, men det lykkedes ikke at trække partiet udover remisgrænsen. Dermed uafgjort 4-4 og en slutplacering som nr. 3 i gruppen.

Kampen i tal her.

/Steen

Nyheder