Tiden er gået . . .

En sæson er afsluttet. Resultatet kan gøres op. Der har jo naturligvis været både op- og nedture for mange af klubbens medlemmer, når de individuelle resultater i sæsonen gøres op. Ikke alle har oplevet at få deres ambitioner fuldtud indfriet. Sådan er det!

Min tro på, og viden om medlemmernes indstilling er, at alle kommer tilbage til efterårssæsonen med et fornyet håb og indstillet på at kæmpe en ny kamp, hvor de forventede resultater opnås. Det er en rigtig indstilling. Kom igen! Vi har alle, uden undtagelse, forlængst indset, at verdensmestre bliver vi nok aldrig, men det forhindrer jo ikke, at vi på hver vores niveau kan kæmpe om en forbedring af spillestyrken. Der er faktisk meget at spille om. Der er oprykningen til en højere klasse. Der er præmier. Der er ratingtallet, som trænger til et pift opad. Jo, der er nok af delmål at gå efter. Det er det, der så fantastisk ved at komme i Viby Skakklub. Styrkeniveauet i de forskellige klasse er så lige, at det ofte først er i de allersidste runder, det bliver afgjort, hvem der står med de bedste kort på hånden. Det gør det spændende at deltage i klubturneringen. Så er der lige undtagelserne. De spillere, der bare henter det ene point efter det andet og styrter derudaf fra starten. Men det glæder vi os alle over. Det er vigtigt for en klub som Viby Skakklub, hele tiden at have afløserne til klubbens flagskib parat, så klubben kan være med hvor det sner.

Ser vi sæsonen gennem klubbens briller, får vi øje på en sæson, der sagtens kan udløse en karakter på 10-11. Førsteholdet spillede sig til en placering i toppen af tredje division, hvor de lige netop undgik en oprykning til anden division. Andetholdet vandt deres klasse og rykker op i mesterklassen. De øvrige hold bevarede deres placeringer i de klasser, hvor de deltog med undtagelse af et enkelt hold, der lige skal ned og vende i en lavere klasse. Medlemstilgangen af nye, unge spillere har været enorm og lover godt for klubbens fremtid.

Tiden er gået - også for redaktøren. Han går på pension og det efterlader det lille problem, at muligheden for at mangfoldiggøre klubbladet også er gået på pension.

Som Henning Samuelsen engang har skrevet, så er der på generalforsamlingerne sjældent kampvalg om redaktørposten. Hvis det udsagn også gælder her, må der findes en mulighed for mangfoldiggørelse af klubbladet af anden vej.

Redaktøren har været med siden klubblad nr. 56. Så dette klubblad nr. 112 repræsenterer lige præcis halvdelen af de klubblade, der er udkommet siden starten i december 1975. Måske en god idé og på tide, at skifte den gamle redaktør ud med nye kræfter!!

Red.